Få svar på ofte stillede spørgsmål om Erhvervskollegiet Vejle!
Hvordan bliver jeg optaget på Erhvervskollegiet?
Du finder ansøgningsskemaet her.
Hvordan får jeg besked om jeg er optaget på Erhvervskollegiet?
Du modtager et velkomstbrev i din digitale postkasse.
Hvis du ikke kan se vedhæftet velkomstbrev, kan du evt. logge på computeren og se det der.
Hvornår modtager jeg svar på om jeg er optaget på Erhvervskollegiet?
Senest 14 dage før dit skoleophold begynder, ellers skal du kontakte os.
Hvad er prisen for at bo på Erhvervskollegiet?
Hvis du er over 18 år og ikke har en uddannelsesaftale koster det 631 kr. om ugen (2025 priser).
Er du under 18 år skal du først betale fra kvartalet efter du er fyldt 18 år.
Dog skal du betale hvis du er i skoleoplæring (SOP) selv om du er under 18 år, dog ikke de uger du er på hovedforløb.
Hvornår må jeg opholde mig på Erhvervskollegiet?
Fra søndag kl. 17:00 til fredag kl. 16:00. har du ferie fra skolen, er det ikke muligt, at være på Erhvervskollegiet.
Hvordan bor jeg på Erhvervskollegiet?
Vi bor på dobbeltværelser.
Får jeg min transport betalt til og fra Erhvervskollegiet?
Ja, 1 frem og tilbagerejse pr. uge hvis du går på grundforløb og ingen læreplads har.
Har du en læreplads bliver det udbetalt fra dit lærested.
Hvordan skal jeg forholde mig hvis jeg er SOP elev? (Skoleoplæringen)
Du skal betale for, at bo her som SOP elev, også når du er under 18 år. Det er gratis når du er på Hovedforløb.
Hvad skal jeg medbringe?
Du skal have dyne, pude og sengetøj med. Håndklæder og håndsæbe skal du også medbringe.
Skal jeg selv gøre rent?
Du skal gøre dit værelse rent en gang om ugen.
Er der mad?
Ja, der er morgenmad, frokost, eftermiddagsservering og aftensmad i Café Bertelsen
Hvad hvis jeg er vegetar eller har allergier?
Det tages der højde for, du skal blot meddele det til personalet ved ankomst.
Er der aktiviteter på Erhvervskollegiet?
Der er aktiviteter hver dag, men det er frivilligt, om du vil deltage.
Der skal være ro på Erhvervskollegiet kl. 22.30.